En yogi er sådan én der bare ligger og strækker ud, er det ikke?

resume: Som yogalærer og -udøver (her benævnt yogi*) går du ikke kun op i, hvordan du træner fysisk. Det handler lige så meget om mental indstilling. Du øver dig i at se på dit ego udefra og forholde dig nysgerrigt til det. Samtidig engagerer du dig med en nysgerrig indstilling til hver enkelt ny stilling din krop skal udføre. Denne indstilling kan du tage med dig videre i livet. Som medarbejder kan du indtage en nysgerrig position overfor både opgaver, udfordringer og kolleger. Du kan undgå at blive fanget i en negativ spiral og trække stemningen i en positiv retning under udfordrende perioder, og dermed sikre fremgang trods modgang og svære tider.

Hvorfor ansætte en yogi?

Det er alment kendt at elitesportsudøvere bruger mental træning for at forøge deres resultater. Det hjælper dem med at forblive fokuserede under pres, og det forøger deres motivation. Der har også været en form for prestige i at skrive marathon og ironman på sit CV. Jeg ser dog en tendens til at de mere indre-styrede sportsformer kommer frem i lyset og pynter på div CV hos medarbejdere og ledere rundt omkring i landet. Tag bare Umahro Cadogan og hans tilgang til sundhed og livsstil. Det handler om kost, ernæring, søvnoptimering, optimering af bevægelse og motion, afstresning og livsstilsændringer til at øge sundheden og dermed generel velvære. De samme elementer finder vi hos en ironman men i særdeleshed også hos en yogi.

Konkurrenceelementet er det drivende for en elitesportsmand- eller kvinde. Intet kunne være længere fra tilgangen til yoga, hvor det aldrig handler om at være bedre eller anderledes end alle andre i klassen. Dog er der paralleller, der kan drages, og det skal vi nu sammen blive lidt klogere på.

Det kan måske undre, at jeg mener at yoga og ironman kan have fællesnævnere, og at disse endda kan omsættes til værdier i erhvervslivet, men læs med og vurdér, om du kan se meningen med det hele.

Den følelse der ligger til grund for motivationen hos ironman’en eller eliteudøveren og yogien har det samme grundudspring.

Når man udøver yoga, forholder man sig nysgerrigt og opmærksomt til hver en stilling man går ind i. Man fokuserer på at kroppen bliver justeret ift ‘alligment’ (nærmer sig optimal kropsholdning). Den holdning og fokus det kræver, stammer fra det samme sted i kroppen – hjernen.

Lillehjernen koordinerer vores bevægelser og har bla. med balancen at gøre. Denne koncentration er den samme hos yogien, som hos ironman’en, der gør sig klar til sin præstation. Tindingelapperne er lager for alt vi har oplevet, de ord vi kender, og hvordan vi forstår sætninger bla. Her er det samme funktioner, der kommer i spil igen. Den erfaring vi har med os fra den sidste træning eller yogaklasse, kommer frem i hukommelsen, og vi tager stilling til, at gå ind i det vi står overfor, med hele vores opmærksomhed.

Man kommer ikke sovende til noget af det ovennævnte, men jeg forstår nu godt, at det ikke kun er ironman, der er populært at skrive på CV’et længere.

Hvad har det så med erhvervslivet at gøre?

Jo, de værdier som yogaen bringer med sig, kan viderebringes til erhvervslivet og skaber efter min mening nogle virkelig gode medarbejdere.

Det at forholde sig nysgerrigt, gør at man hele tiden har lyst til at udbygge sin vidensbank, og derved har lyst til at udvikle sig personligt og fagligt. Dette kan betegnes som en kompetencerne; vidensorienteret og udviklingsparat.

Når man afslutter en yogaklasse, lægger man sig i en stilling, der ofte med et smil bliver betegnet som den sværeste stilling – Savasana. Dette er en liggende stilling, hvor man vender opmærksomheden indad, takker sig selv for sin indsats, og til slut kan man med fornyet energi og en indre taknemmelighed afslutte sin klasse og indtage verden med et lidt lysere og måske endda mere positivt sind.

Hvorfor mener jeg, at det er en god vej at gå, når nu mange efterlyser konkurrence-mindede medarbejdere med rundsave på albuerne?

Det mener jeg fordi, man på de fleste arbejdspladser i dag indgår i et team eller måske flere teams i løbet af sin arbejdsdag. Her skal man være åben i sin tilgang og samarbejdsvillig. Herudover er det godt at hvile i sig selv -robusthed /empowerment, samt at være omstillingsparat. Har man evnen til at fokusere på sine opgaver og samtidig beholde sin nysgerrige tilgang til nye løsninger, kan man tilføre sin arbejdsplads og virksomhed en kæmpe ekstra værdi. Samtidig er yoga stressforebyggende – og hvem vil ikke gerne spare penge på sygefravær…

Vi maler lige et billede afslutningsvist…

Forestil dig en leder, der har god indføling med sine medarbejdere, kan læse hvad der motiverer dem og kan lære sin koncentrationsevne og engagement fra sig, som et godt forbillede. Samtidig kan denne leder sagtens være super ambitiøs på egne og ansattes vegne, men formår han/hun at alligne (justere) sig selv som menneske og derved stå stærkt, vil det smitte af på stemning og arbejdsmoral – igen nedgang på sygefraværs-‘kontoen’. What’s not to like.

Så næste gang du som recruiter, HR medarbejder eller en anden ansættende instans, støder på et menneske med yoga i bagagen, kan det være du vil overveje en ekstra gang, om det ikke ville være godt med sådan én på holdet. Måske er det andet og mere end en gang hippievås.

Namasté og god arbejdslyst.

*yogi benyttes her som en kønsneutral betegnelse til udøvere af yoga, uden at dette behøver indebære alle aspekter af yoga-filosofien. Yogini kan også benyttes, hvis man ønsker at kønsseparere sit skriv, dette ønsker jeg ikke med ovennævnte artikel.