Bag om Dit liv din vej

Velkommen til min praksis.

Jeg arbejder som terapeutisk coach og har specialiseret mig i at hjælpe følgende:

  • Dig, der står i en beslutningsproces.
  • Dig, der skal finde dig selv på ny efter en stor livsændring, såsom brud, nyt arbejde, forældrerollen og meget mere.
  • Dig, der vil lægge gamle vaner på hylden og få nye, der understøtter dit liv i en positiv retning.
  • Dig, der sidder fast et uønsket sted mentalt.
  • Dig, der ønsker mere klarhed, retning og mentalt overskud.
  • Dig, der kæmper med selvværdet.
  • Dig, der vil føle at din hverdag giver dig mere energi.
  • Dig, der ønsker en bedre kommunikation og forståelse for dig selv og din omverden.
  • Dig, der ønsker at mindske konflikterne og styrke kærligheden og nærheden til dig selv og evn din partner.

Uhensigtsmæssige vaner er vaner, der ikke bidrager positivt til dit liv. Rygning, sukker, alkohol eller andre vaner du gerne vil ændre. Det kan også være tankemønstre der spænder ben for dit velvære, eller traumer du har oplevet, der har sat i dit sind. Jeg benytter mig både af coaching, samtaleterapi og hypnoseterapi. Sidstnævnte har virkelig store forandrende egenskaber.

Jeg har personlig erfaring indenfor store livsforandringer. Det betyder, at jeg ved, hvad du går igennem, og at jeg forstår dine følelser og tanker.

Jeg har boet i både den ene og den anden ende af Danmark, og er nu bosiddende i Aalborg, efter at have været i hovedstadsområdet gennem mange år. Jeg har også skilsmisse i min fortid, og ved hvad der skal til for at finde sig til rette på ny, med den nye identitet der følger med sådan en begivenhed.

Min private erfaring kommer dig til gode, da jeg kan tage fat der, hvor jeg selv har manglet støtte og vejledning.

Fagligt er jeg efter terapeutisk arbejde siden 2010, yderst kompetent og ansvarlig. Så du kan roligt lægge dit psykiske velbefindende i mine hænder.

Privat er jeg mor til Max-Emil og Mynthe.

Jeg er ydermere uddannet yoga- og mindfulness instruktør og udøver det på daglig basis.

Line-Maria Bast
Line-Maria BastTerapeutisk Coach

Uddannelse

Supervisor i kærlighed oppefra v. Mette Holm 2021

Sofia Manning Inner Circle Coaching 2020

UCN, Projektledelse 2019

Aalborg Universitet, Cand.mag i Læring og Forandringsprocesser 2018

Aalborg Folkeuniversitet, Stresshåndteringscoach 2017

UCC Hellerup, Proff.bachelor i pædagogik 2015

Lago Cph, Yoga og Mindfullness Instruktør 2011

NLP og Hypnoseskolen, NLP + Hypnoseterapeut -certificering 2010

Personlig træner og kostvejleder Studie Stenlund 2006

hånd der holder en iPad

Erfaring

Jeg har arbejdet som terapeutisk coach siden 2010 hvor jeg blev færdiguddannet hypnoseterapeut og NLP practitioner. Jeg elsker at uddanne mig, så jeg bygger hele tiden på min vidensbank med kurser og er i konstant selv-udvikling. Herudover har jeg en pædagogisk bachelor og er cand.mag i læringsprocesser og forandringsprocesser. Jeg har derfor et stort indblik i hvordan vi lærer, og hvordan vi udvikler os som sociale væsener, hvad der påvirker os i store forandringsprocesser, og hvad der får os til at trives bedre heri. Facilitering af undervisning og kurser er også et stærkt felt hos mig. Jeg har gennem tiden arbejdet med mange forskellige emner og problemstillinger hos et hav af forskellige mennesker. Jeg elsker at komme helt ind til kernen af problemet, se hvilke muligheder der foreligger og herefter arbejde mig fremad sammen med den enkelte. Det er så givende at opleve hvor store forandringer der kan skabes, og hvor vildt det føles hos den, der knækker koden til at få vendt det negative til noget positivt.

Det jeg har specialiseret mig indenfor er at hjælpe dig der står overfor eller i en forandringsproces. Det kan være store eller små udfordringer såsom skilsmisse, flytning, ny arbejdssituation ellign. Hvad end din udfordring lyder på – så kan jeg guide dig til at få styr på dine følelser imens. Jeg kan ikke ændre din virkelighed, men jeg kan sørge for du lærer, hvordan du mestrer dine følelser via tankestyring. Det er også gennem både tankestyring men også især hypnoseterapien, at jeg kan hjælpe dig af med uønskede vaner.

Jeg benytter hypnotiske teknikker og NLP teknikker i mine sessioner. Det giver en stor dybde i.f.t. hvor varig en ændring, man ønsker sig. Det kan være mange ting, der spiller ind, og somme tider kan man blive helt overrasket over hvor stor en effekt, det kan have, når man får løsnet op for traumer fra sin barndom eller andre oplevelser tidligere i livet. Jeg arbejder også med hypnoseterapi sessioner hvor vi går i dybden i hypnosen.

Emner vi kan arbejde med:

  • Livsudvikling
  • Beslutningsprocessen
  • Følelsen af at stå alene
  • Følelsen af svigt
  • Sorg
  • Kærlighed / relationer
  • Mod
  • Bekymringer
  • Ansvar
  • Tvivl
  • Frustrationer
  • Tankemylder
  • Sår (mentale)
  • Jalousi
  • Ensomhed
  • Afklaring
  • Forandring
  • Selvidentitet
  • Sorgbearbejdelse
  • Traumer
  • Empowerment
  • Smerte
  • Kaos – følelse
  • Balance
  • Indre ro
  • Overskud
  • Klarhed
  • Retning
  • Energi
  • Selvværd
  • Selvkærlighed
Kontakt